Information til dyreejere der booker via tredjepartsvirksomhed

Denne side gælder for alle kunder, der booker dyrepasning hos Lank Dyrepasning via platformen Rover eller Pawshake.

Formålet med siden er at give et klart overblik over, hvilke vilkår der gælder, og hvordan Rover og vores egen dyrepasning spiller sammen.

1. Forholdet mellem Rover/Pawshake og Lank Dyrepasning

Når du booker mine ydelser via Rover/Pawshake, indgås der både:

  • en aftale mellem dig og platformen, og

  • en aftale mellem dig og Lank Dyrepasning om selve pasningen.

Platformens vilkår, politikker og garantier gælder for bookingen, medmindre andet er angivet her eller i vores egne vilkår og betingelser.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem platformens vilkår og vores vilkår, har platformens regler forrang, hvor platformen specifikt har fastsat dette.

2. Vores vilkår og betingelser

Ud over platformens vilkår gælder Lank Dyrepasnings vilkår og betingelser, herunder (men ikke begrænset til):

  • krav til vaccinationer, sundhed og adfærd

  • ansvar og ejerforpligtelser

  • nøglehåndtering og adgang til hjemmet

  • regler for aflevering og afhentning

  • særlige forhold ved pasning i mit hjem eller dit hjem

Du kan læse vores fulde vilkår og betingelser her: Vilkår og betingelser

Ved booking via Rover/Pawshake accepterer du både platformens vilkår og vores vilkår.

3. Betaling og aflysninger

  • Betaling, gebyrer, refusioner og aflysninger håndteres via platformen og følger platformens aflysningspolitik.

  • Eventuelle ændringer i bookingen skal ske via platformen.

Jeg kan derfor ikke selv ændre priser, refusioner eller aflysningsvilkår uden om platformen.

4. Kommunikation

Al væsentlig kommunikation om bookingen bør foregå via platformen, herunder:

  • ændringer i pasningen

  • spørgsmål om bookingen

  • beskeder før, under og efter pasningen

Dette sikrer dokumentation og dækning i henhold til platformens politikker.

5. Ansvar, sygdom og nødsituationer

  • I tilfælde af sygdom, skade eller nødsituation følger jeg platformens retningslinjer samt mine faglige vurderinger.

  • Hvis der opstår behov for akut eller nødvendig dyrlægehjælp under pasningen, vil jeg – hvis muligt – forsøge at kontakte dig som ejer hurtigst muligt.

Dyrlægeudgifter og platformens garanti

  • Eventuelle dyrlægeudgifter afholdes af ejer og skal betales senest ved afhentning af dyret, jf. Lank Dyrepasnings vilkår og betingelser.

  • Rover og Pawshake tilbyder visse garanti- og hjælpeordninger i forbindelse med skader eller sygdom opstået under en booking. Disse ordninger administreres udelukkende af platformen og er underlagt platformens egne betingelser.

  • Lank Dyrepasning hæfter ikke for dækning, afslag eller udbetaling fra Rovers eller Paeshakes garantiordninger.

Det er ejerens eget ansvar at:

  • indsende eventuelle krav til Rover/Pawshake

  • søge dækning via egen dyreforsikring

  • overholde frister og dokumentationskrav

Jeg står naturligvis gerne til rådighed med:

  • relevant dokumentation

  • beskrivelse af hændelsesforløb

  • dialog og praktisk hjælp i forbindelse med sagen

6. Særligt at være opmærksom på

Ved booking via Rover/Pawshake skal du være opmærksom på, at:

  • Rover/Pawshake fungerer som formidler af bookingen

  • visse forhold (fx forsikring, garantier og klager) håndteres direkte af Rover/Pawshake

  • mine egne vilkår gælder sideløbende, hvor Rover/Pawshake ikke har fastsat andet

7. Spørgsmål

Har du spørgsmål til pasningen, vores vilkår eller hvordan Rover/Pawshake-bookinger fungerer, er du altid velkommen til at kontakte mig via din valgte platform

Jeg glæder mig til at tage mig godt af dit dyr 🐾


Mélanie Lank
Lank Dyrepasning
kontak@lankdyrepasning.dk