Pasningskrav
For at sikre et trygt, sundt og harmonisk miljø for alle dyr i vores varetægt, skal dit kæledyr opfylde nedenstående krav ved pasningens start og under hele pasningen.
🩺 Sundhed & Hygiejne
- Sundhed: Dit kæledyr skal være sundt, raskt og frit for smitsomme sygdomme. Hvis dit kæledyr viser tegn på diarré, opkast, hoste, unormal sløvhed eller anden sygdom, skal det holdes hjemme, indtil det har været symptomfrit i mindst 48 timer.
- Lopper og flåter: Hunde og katte skal være forebyggende behandlet mod lopper og flåter.
- Adfærd: Vi modtager ikke dyr, der udviser aggressiv adfærd over for mennesker eller andre dyr.
💉 Vaccinationer
Vaccinationerne skal være gyldige under hele pasningsperioden. Scroll ned for at se hvordan du tjekker vaccinationerne.
Hunde:
- Hundesyge, leverbetændelse, parvovirus (DHP)
- Bordetella bronchiseptica, parainfluenza (Bb + Pi)
- Leptospirose (L)
Katte:
- Kattesyge & katteinfluenza (RCP)
🐕 Særligt for hundepasning
For at sikre en rolig og tryg hverdag i vores hjem skal din hund kunne trives med følgende:
- Alenetid: Hunden skal kunne hvile trygt alene i kortere perioder, op til ca. 2 timer.
- Sociale kompetencer: Hunden skal være venlig over for andre hunde. Hunden må ikke udvise jagtadfærd over for katte.
- Adfærd i hjemmet: Hunden skal være renlig. Vi modtager ikke hunde, der markerer indendørs eller har voldsom eller vedvarende gøen.
Løbetid: Vi modtager ikke højløbske tæver. Er din tæve i løbetid, eller forventes at komme det under opholdet, skal vi informeres.


Har dit kæledyr de rigtige vaccinationer?
🐶 HUND
Til venstre ser du et eksempel på et vaccinationsside, hvor alle de krævede vacciner fremgår.
Når du kigger i din egen hunds bog/pas, skal du kigge efter:
D – Hundesyge
H – Leverbetændelse
P – Parvovirus
Pi – Parainfluenza
Bb – Bordetella bronchiseptica
L – Leptospirose
Husk at tjekke gyldigheden. Vaccinerne skal være gyldige under hele opholdet.
🐱 KAT
Til højre ser du et eksempel på et vaccinationsside, hvor de krævede vacciner fremgår.
Når du kigger i din egen kats bog/pas, skal du kigge efter:
R – Herpesvirus
C – Calicivirus
P – Panleukopenivirus
Husk at tjekke gyldigheden. Vaccinerne skal være gyldige under hele pasningsperioden.

Er du stadig i tvivl? Spørg os endelig, vi vil meget gerne hjælpe!