Vores ydelser

Hos Lank Dyrepasning tilbyder vi personlig og kærlig pasning af hunde, katte og smådyr. Vi tilpasser altid pasningen efter dit kæledyrs behov og dine ønsker, med fokus på tryghed, rutiner og omsorg.

Nedenfor på siden kan du læse mere om, hvordan en typisk dag i vores hundepasning forløber, samt hvordan et hjemmebesøg hos katte typisk ser ud.

Hundepasning

Hos os får din hund et trygt, kærligt og hjemligt ophold, hvor den bliver en naturlig del af vores hverdag. Vi arbejder med faste, genkendelige rutiner for fodring, gåture, leg og hvile, så din hund føler sig sikker og tilpas. Al pasning tilpasses den enkelte hunds personlighed, behov og energiniveau. Medicin gives omhyggeligt efter dine anvisninger, og vi sikrer både mental og fysisk stimulering, så din hund trives og har det godt under hele opholdet.


Kattepasning

Vi passer katte gennem rolige og trygge hjemmebesøg, så de kan blive i deres vante og trygge omgivelser. Under hvert besøg sørger vi for mad, frisk vand, rengøring af kattebakke, leg og kærlig opmærksomhed på kattens præmisser. Vi er opmærksomme på kattens signaler og behov og tilbyder både ro og let stimulering, så katten føler sig tryg, veltilpas og godt passet, mens du er væk.

Smådyrspasning

Smådyr passes med stor omtanke for deres trivsel, rutiner og behov – enten hos os eller i hjemmet. Vi sikrer korrekt fodring, frisk vand, rengøring af bur og rolige, stimulerende aktiviteter tilpasset dyrearten. Vores fokus er at skabe et trygt og stressfrit miljø, hvor dit smådyr føler sig sikkert og får den omsorg, der skal til for at trives gennem hele pasningsperioden.


    Gåture

    Vores gåture tilpasses altid den enkelte hunds tempo, alder og behov. Turene byder på frisk luft, bevægelse og mental stimulering, så hunden får brugt både krop og sanser. Vi lægger vægt på positive oplevelser, tryghed og nærvær, så hver tur bliver en god oplevelse, der skaber glæde, balance og velvære for din hund.

      For at sikre tryghed og trivsel, læs vores pasningskrav → Pasningskrav


      Har du spørgsmål til vores pasningstilbud, eller vil du booke et ophold til dit kæledyr?

      En typisk dag for din hund hos os

      Hos os følger hundene en tryg dagsrytme, tilpasset vejret, alder, energi og temperament. Se derfor følgende som et generelt eksempel.

      Dagen starter kl. 5.30 med morgenpleje og rutiner fra hjemmet, efterfulgt af morgentur kl. 6.30 og morgenmad, inden tid til afslapning. Formiddagen bruges på leg, træning og mental stimulering, både inde og ude, med pauser til ro.

      Eftermiddagsturen er kl. 14.30, og efterfølgende serveres middagsmad med ro til fordøjelse. Fra kl. 16 passer min mand hundene med stille aktivering og hygge, mens jeg har undervisning. 

      Aftensmad serveres 18.30, efterfulgt af aftentur kl. 19.30 og dagen afsluttes med sofahygge og hundemassage indtil ca. kl. 21.30. Din hund sover enten ved siden af vores seng eller i gangen ved siden af soveværelset, så den er tæt på os og tryg om natten.

      Gæstehunde fodres altid separat og efter dine anvisninger. Der er mulighed for ekstra måltider og ro efter behov. Hundene er sjældent alene, men skulle det ske, overvåges de med kamera, og de efterlades aldrig sammen med vores egne hunde uden opsyn.

      Et typisk hjemmebesøg hos din kat

      Når vi kommer på hjemmebesøg, foregår alt i din kats eget trygge miljø.

      Vi starter med at komme indenfor og hilse på katten, hvis den har lyst. Herefter forbereder vi mad, vand og kattebakke efter dine anvisninger.

      Når de praktiske ting er på plads, tilpasser vi besøget efter kattens temperament. Vi kan lege eller kæle med katten, eller blot være til stede og vinde dens tillid. Vi observerer altid kattens adfærd og holder øje med sundhed og trivsel, så vi kan bemærke eventuelle ændringer.

      Jeg taler ofte til kattene under besøget, og hvis ejeren har givet lov giver jeg gerne godbidder. Jeg medbringer altid både godbidder og legetøj – nogle katte er nysgerrige på nye ting, mens andre foretrækker deres kendte ting.

      Hos os handler hjemmebesøg om tryghed, omsorg og respekt for din kats behov, så katten får en positiv oplevelse, hver gang vi kommer.

      Klar til at booke eller har du spørgsmål?